akrylundervisning,  akvarelundervisning,  ann-lisbeth sanvigs kunstskole,  Ann-Lisbeth Sanvigs Online Kunstskole,  Ann-lisbeth Sanvigs Onlinekunstskole,  billedkunst,  Kunst,  Kunstskole,  Maleundervisning,  online,  online kunstskole,  online kurser,  tutorial,  tutorials,  undervisning

SÅ ER DET MANDAG – Er du trofast? ❤️

Nu tænker du nok, at det rabler for mig 😍 Men dit forhold til dit maleri svarer på mange måder til dit forhold til en livspartner – til et ægteskab.

Og udover Morten, som jeg har været gift med i 11 år til sommer – så har jeg været gift med mit maleri i mere end 30 år 💕

Der er tider – lige som i et ægteskab – hvor du synes, at det er helt fantastisk. Solen skinner hver gang, du kigger på det, og du er som nyforelsket.

Og så er der de dage, hvor du synes, at det er godt og grundigt træls. At alt bliver – undskyld mit sprog – lortebrunt og slet ikke som det billede, du har inde i dit hoved!

Der er med andre ord dømt KRISE ! ! !

Her er det så liiiige vigtigt, at du holder fast og bliver ved, for det er i hvertfald min egen erfaring, at det er her, at du rykker dig.

Accepter at det ser forfærdeligt ud i en periode og gå planken ud! De malerier, som du maler, er et produkt af de erfaringer, du gør dig undervejs i processen. Hvis du springer over og videre til noget andet hver gang, bliver du ikke klogere eller dygtigere – i værste fald kun mere forvirret.

Så hold ud og vær trofast – over for dig selv og dit maleri! Og lær at omfavne den mest trofaste følgesvend af alle – tvivlen – så den ikke får magten over dig!

Kærlig hilsen

Ann-Lisbeth

Hej. Jeg står bag al teknikken og optagelse, redigering mm. Sammen med Ann-Lisbeth driver jeg kunstskolen.

Kommentar