
Så er det mandag ❤
Lider du af præstationsangst?
Har du svært ved at sætte det første strøg på lærredet?
Eller den første streg på papiret?
Her får du en super god øvelse, som kan hjælpe dig i gang.
Den kan fjerne den her følelse, som vi allesammen kender: “Det her kan jeg ikke finde ud af – så jeg kan lige så godt lade være.”
Det første du skal gøre for at få glæde af den her øvelse er:
Glem alt om, at det skal ligne ❤
Godt.
Så er du klar 😊
Find et foto eller tag et selv af et motiv, du gerne vil male.
Og lad nu være med at gå i panik.
Brug det første der falder dig ind.

Hvis der ikke sker noget – du er helt tom for ideer.
Tag et blad, et boligmagasin, et foto af din tante – lige meget hvad.
Det er kun en øvelse – husk det ❤
Godt, nu er du klar.
Vend nu fotoet på hovedet.

Start med at male eller tegne omridset af figurerne.
Gå derefter videre til de enkelte detaljer.
Lad være med at vende det om, før du er helt færdig. Også selvom du holder pauser fra det.
Brug al den tid, du har brug for. Ligesom når du ellers maler eller tegner.
Når du er færdig, så prøv at tænke over de tanker, der gik igennem dit hovedet undervejs.
Jeg tør væde på, at efter noget tid skete der flere ting, som du ikke tænke over undervejs:
1. Du glemte tiden
2. Du holdt op med at tænke:"Det her dur jeg ikke til.
3. Du holdt op med tænke, at det ikke lignede fotoet.
4. Du malede eller tegnede mere frit.
Jeg lavede engang øvelsen med en 8. klasse, da jeg var lærer.
Øvelsen tog jeg fra bogen “At tegne er at se” af Betty Edwards.
En tegning af Picasso, som blev vendt på hovedet.
Her fik de bare kun 60 minutter.
Det er selvfølgelig også herfra, at jeg har hentet inspiration til øvelsen her.
Men tilbage til min 8. klasse.
Der var et par søde drenge, men en kende urolige bl.a Kresten som var utrolig charmerende. Men han havde med andre ord: krudt i en vis legemsdel.
Mens klassen sad og tegnede, var der helt roligt også hos Kresten. Du kunne høre en knapnål falde til jorden.
Da Kresten var færdig. Kiggede han op og sagde: ” Så koncentreret har jeg aldrig følt mig før” ❤
Behøver jeg sige mere? Nej vel?
Når du har gennemført øvelsen – håber jeg at du har haft en følelse, der bare tilnærmelsesvis minder om Kresten.
Rigtig god fornøjelse.
Kærlig hilsen
Ann-Lisbeth
P.S. Det er faktisk en god øvelse, hvis du vil male abstrakt. Så skal du bare tænke mere i linjer og farver end i, at det skal ligne.

