ann-lisbeth sanvigs kunstskole,  Ann-Lisbeth Sanvigs Online Kunstskole,  Ann-lisbeth Sanvigs Onlinekunstskole,  billedkunst,  Connie Boe Boss,  Fællesskab,  farvelære,  inspiration,  Kunst,  Kunstskole,  Maleundervisning,  online,  online kunstskole,  online kurser,  tutorial,  tutorials,  Værsktedet

Poetisk, kærlig og nærværende soloudstilling med den franske kunstner COLINE MAROTTA

I denne måneds blogindlæg fra Connie Boe Boss´s blog coboboblog har Connie været i Brigade Gallery i København og set udstillingen KEEPING IN TOUCH.

Poetisk, kærlig og nærværende soloudstilling med den franske kunstner, COLINE MAROTTA, i BRIGADE GALLERY.

Dvs. Coline (1991) er fransk men bor og arbejder i København, og tog i 2017 en master fra Københavns Kunstakademi.

Jeg har tidligere set hendes mere pastelfarvede lyse værker i V1 Gallery, men her er farveholdningen dybere og ikke så transparent i gul, blå, grøn og rød.
Der er noget Matisse over farverne.
Colines univers er et ømhedsunivers. Det handler om at holde kontakten, til os selv og hinanden, og hun viser os dette i sine karakteristiske menneskefigurer, med de alt for lange arme, der rækker så meget ud og holder så meget om at armene ikke rigtig kan være på billedfladen.
Alt for meget at give – alt for meget at behøve.
Der er stor naivitet og blødhed her. Tro på ro, kærlighed, tid. Figurerne får lov at hvile – komtemplativt, siddende alene med uendelige mængder pasta på sin tallerken; sammen i en omfavnelse eller på et tæppe.
Colines malerier er som drømme vi falder til i – sådan lidt af en anden verden. Og ikke sådan lige til at tolke. Det gør udstillingen dejlig sanselig og sparer dig for et bombastisk møde at forholde dig til, tillader os at dvæle ved det inaktive.
Sart og fint opfordres vi til at holde kontakten.
Indadtil og udadtil.
Udstillingen kan ses til 22/12.
Fotos: Connie Boe Boss.

Kommentar