
Mød månedens kunstner Berit Kyed.
Vi er så stolte af vores dygtige medlemmer i Ann-Lisbeth Sanvigs Onlinekunstskole.
Derfor vil vi gerne introducere dig for dem og deres kunst.
I denne måned præsenterer vi dig for:
Berit Kyed ❤️

Berit fortæller om sig selv og sin kunst:
“Jeg startede med at male akvarel i 2004. Blomster, landskaber osv.. Ikke mindst var det et godt sted for mig at starte når jeg ikke vidste noget om lys/skygge og farvelære.

Jeg prøver hele tiden at lære mere og mere. Jeg møder ligesom alle andre hele tiden nye problemer og havde efter jul et stort behov for at lære noget om at male folder og draperinger og faldt tilfældigt over Ann Lisbeths kunstskole og her var mesteren.
Ud over kurset i draperinger har jeg stor fornøjelse af at se de forskellige kurser og lytte til postcastene. Jeg prøver mig nu også frem til at arbejde med olie. Jeg nyder meget at jeg døgnet rundt ved tid og behov kan gå ind og lytte til kloge råd.


Malerstilen kan vel nærmest beskrives som ekspressionistisk naturalisme. Serien om Palle er malet efter mange samtaler i Palles hjem. Palle er en utrolig aktiv , vidende og spændende 87 årig som det er en fornøjelse af kende.
Jeg har stor glæde af at være med i kunstskolens fællesskab. Det kan jo til tider være ensomt at være male. så jeg ser frem til at lære meget mere😊
Jeg kan godt kan lide Lucian Freud, Francis Bacon, Kvium, Gerhart Richter…… og de gamle mestre.”
Tusind tak kære Berit – vi er så glade for, at du har lyst til at være med og vise os dine fine malerier ❤️

Og så kan vi også fortælle, at Berit kom igennem den hårde censurering på en af landets anerkendte censurerede udstillinger Kunstnernes Påskeudstilling 📣
Vi ønsker Berit et stort tillykke her fra kunstskolen ❤️
Kærlig hilsen
Ann-Lisbeth

