I september havde jeg en lodtrækning om feedback og rådgivning om jeres malerier.


Lodtrækningen var for medlemmer af min onlinekunstskole og der var mange af jer, der tilmeldte jer.
Jeg trak lod og skrev min feedback til de 3 glade vindere.

Det var utrolig spændende og et stort privilegie at få lov til at få et kig ind i jeres billedverden.


Det næste stykke tid vil jeg vise den feedback, som jeg gav de tre vindere – det kan måske være til gavn for nogle af jer andre herinde.
Jeg vil skynde mig at skrive, at jeg har fået lov af vinderne ❤️

I oktober måned laver jeg endnu en lodtrækning om feedback og sparring i forbindelse med månedens onlinekursus – så det kan I godt begynde at glæde jer til 😍

Jeg lægger ud med et af Charlotte Dokkedahl Laursens malerier og min feedback til hende:


Kære Charlottte.
Tusind tak for, at du lukker mig ind i dit helt eget univers.
Det er nogle rigtig fine malerier, som du har sendt til mig.


Jeg kommer med nogle forslag til rettelser i forhold til form, lys og skygge og komposition på de næste sider, som du kan vælge at bruge, hvis du har lyst.


Et rigtig fint maleri med meget flotte farver og et flot lys. Det kan være svært at undgå, at det bliver for tungt, men du løst rigtigt flot.


Proportioner:
Jeg har tegnet nogle rettelser ind på photoshop, du kan se dem markeret med sort og sorte pile.
Rent synsmæssigt vil det blive mere harmonisk at se på, hvis du giver hende lidt mere hals i venstre side.
På samme måde vil jeg tage lidt af både den venstre og højre overarm.

Lys og mørke:
For at få mere form og fornemmelse af rum i dit maleri, vil jeg lægge en skygge på venstre side af venstre underarm og venstre lår.

Baggrund:
Der sker rigtigt meget i både på kvinden og i baggrundsfarverne. Det kan godt blive lidt overvældende for øjet at kigge på.
For at afhjælpe det kan du dæmpe baggrunden i venstre side lidt med et tyndt lag laserende ultramarin blå. Det vil sige, at du tager et tyndt vandigt lag og maler over. Hvis det bliver for dækkende, kan du tørre det delvist af med en klud.


Jeg er ret vild med, at du har tegnet/malet hovedet op med en sort konturstreg. Jeg har lagt den ind andre steder også. Det giver en fed dynamik og strammer billedet lidt op.”

Hav en fortsat dejlig søndag ❤️
Kærlig hilsen
Ann-Lisbeth

Kommentar

Scroll til toppen