Hva´vil du ha´?

Jeg elsker at finde på nye tiltag og kurser, som kan inspirere dig. Medlemmerne giver mig heldigvis en masse gode tilbagemeldinger, f.eks. denne her fra Helena:

“Tak for dine fine kurser – det jeg godt kan lide ved dig, er din umiddelbarhed… du underviser af hele dit hjerte og vil gerne videregive dine maleevner til alle mennesker. Du er dig og det takker jeg dig for.

Du er ikke selviscenesætter, der bare skal have opmærksomhed. Vær til stede og dig selv, så når man længst. Kh Helena.”

Det gør mig virkelig glad at høre.

Men der er sikkert også noget jeg kan udvikle. Det har jeg brug for din hjælp til, for det er dig, der er i centrum i kunstskolen.

 

Hvad drømmer du om at lære?

Jeg vil rigtigt gerne høre hvad du drømmer om.

  • Hvad har du allermest brug for?
  • Hvilket problem står du med lige nu?
  • Hvad vil du gerne blive klogere på?
  • Hvornår i processen går du i stå?
  • Hvad kan hjælpe dig videre?
  • Hvad har du svært ved?
  • Hvad vil du gerne have mere af?

Eller noget helt andet.

Send mig en besked via formularen herunder. Så giver det en god idé om hvad der skal med i de kommende kurser.

Du må selvfølgelig gerne sige hvad du godt kan lide som jeg skal fortsætte med.

Som tak får du…

Jeg trækker lod om en måneds gratis medlemskab blandt de indsendte svar.

Indsendes senest søndag den 22. november. Vinderen får besked den 1. dec.

Er du allerede medlem forlænger jeg din periode med en måned. Er du ikke medlem endnu får du en måneds gratis medlemskab at starte op på. Hvis du vinder lodtrækningen.

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Du kan skrive lige her…

Kommentar

error: Materialet kan ikke downloades men ses her :-)
Scroll til toppen