Det handler om at tage de små skridt ad gangen ❤️

Jeg kender det godt – alt for godt faktisk.

Den følelse ikke at have tid til mig selv. Selvom du sikkert lige nu tænker: Ja, ja det er godt med hende – hun laver jo det, hun gerne vil hele dagen!

Og det har du ret i – det gør jeg. Men jeg har jo også gjort mit maleri til min levevej og med kunstskolen oven i – ja, så får dagen hurtigt ben at gå på.

Der, hvor jeg har savnet at have tid til mig selv og faktisk forsømt mig selv, er i forhold til min krop.

Jeg har længe ladet stå til og ikke fået motion nok.
Det kan både ses og mærkes.

Min store udfordring har været – ja tiden. Jeg har ikke orket at skulle hjemmefra for at dyrke motion. Når jeg er færdig med at male og arbejde med kunstskolen – så er jeg ganske enkelt for træt. Og sofaen kalder temmelig højlydt på mig.

Jo længere tid jeg har ladet stå til, jo mere er jeg blevet træt af mig selv og min krop. Det værste er faktisk, at det også gjorde noget skidt ved mit selvværd.

For selv om der er langt fra den unge smækre 25-årige udgave af mig selv til den 57-årige med et noget slappere bindevæv – så behøver jeg jo ikke at give op.

Det, der har fået mig til at komme i gang med at motionere, er vores lille gravhund Arthur, som lige nu er i teenagealderen. Han har sine ulvetider på dagen, og det er selvfølgelig, når Morten og jeg er for trætte.

Så er fanden løs. Puderne skal have tæsk, der skal drønes rundt i stuen og gøes for fulde gardiner imens.
Puha, hvis vi ikke er trætte i forvejen, så bliver vi det da nu.

Hvad har det så med min manglende motion at gøre? Jo, jeg har presset en ekstra times luftetur ind til Arthur og mig sidst på eftermiddagen.

Det kan jeg overkomme. Det er bare på med skoene og så ud på grusvejen – så er jeg i gang.
Og det bedste er, at på den måde slår jeg to fluer med et smæk.

Arthur får brugt sin energi positivt uden at få skældud – og jeg får motion.
Det er en win-win.

Så på en helt enkel måde har jeg fået tid til mig selv, hvor det handler om det og kun det. Tid som jeg ellers ville have brugt på sofaen.

Det kan du gøre med mange ting – også med at male.

Jeg hører så tit fra kursister: Jeg får ikke malet – jeg har ikke tid.

Det gør mig lidt ked af det.
For det handler jo om, at du ikke prioriterer dig selv – ligesom jeg heller ikke gjorde.

Det behøver ikke være sværere end som så.
Beslut dig for, at du vælger et tidspunkt, hvor du maler.
Det behøver ikke at være hver dag. Et par timer om ugen er rigtig fint.

Det er faktisk nok til, at du kommer i gang. Og ikke mindst er det nok til, at du får koblet af fra din travle hverdag.

Det er din tid. Og det kan godt lade sig gøre.

Fortæl din mand det, dine børn, at her, der maler du – og at det er vigtigt for dig.

For ligesom min mand Morten nu har en hustru, der er blevet mere glad for sig selv og sin krop og dermed også mere glad for livet – så får din mand og børn en hustru og mor, der er mere glad og tilfreds.

Det handler om at tage de små skridt af gangen, og ikke stille større krav og forventninger til os selv, end vi kan magte.

Kærlig hilsen
Ann-Lisbeth

P.S.
Fordelen ved vores onlinekunstskole er – ligesom med mine lufteture med lille Arthur – at du behøver ikke at foretage en længere rejse end fra sofaen og hen til computeren.

Du kan få undervisning i det, du har lyst til – lige når det passer dig.
Du kan holde pauser undervejs og gå ind på hjemmesiden og fortsætte igen, når du har tid.

Vores kunstskole er indenfor din rækkevidde. Og så er det lige til og overkommeligt.

Og det skal det være – ellers bliver det ikke til noget.
Det kender jeg kun alt for godt.

Jeg kender det godt – alt for godt faktisk.

Du kan læse mere om min onlinekunstskole her og få hjælp til at komme igang igen:

https://sanvigs-kunstskole.dk/