
❤ Vi er taget i sommerhus for at lave et kursus til dig ❤
Audrie Hepburn bliver klippet ude i et sommerhus ved vestkysten. Printeren tikker langsomt billeder ud med blomster, sommerfugle og fine mønstre.
Papiret knitrer i takt med brændeovnen. Ude fra kan man se et lille rødt træhus med varmt lys, der strømmer ud af vinduerne.
Bjørn Wiinblad er inspirationskilden, og med sommerfugle og blomster i håret skaber vi et lille drømmende univers.
Det limes op på papir. Smukt, enkelt og fantasifuldt ?
Husker du forøvrigt Audrey Hepburn, og hvorfor lige hende?
For det første, så har jeg altid været vild med hende. Hun var smuk på den her helt specielle måde – lidt lige som naboens smukke datter – smuk, men ikke uopnåelig.
For det andet, så har hendes ansigt en renhed og enkelthed, som jeg synes, egner sig godt til en collage.

Så da jeg sad og skulle finde et foto af en kvinde til min collage, kom jeg straks til at tænke på hende.
Nå men, tilbage til collagen.
For at det virker, skal der skabes balance og harmoni, ligesom når du maler.
- Det vil jeg gerne lære dig, så du kan sidde i din stue eller arbejdsværelse og skabe smukke collager, der lyser op på en mørk efterårsdag.
- Du skal bruge saks, papir, lim og gode idéer. Materialerne kan du købe billigt, og idéerne sørger jeg for.
- Du får anvisninger på materialevalg, formgivning, balance og farvesammensætning. Så du kan skabe din egen collage uden at det bliver rodet eller uden mening.
Collager kan laves på mange måder, og du kan, når du har set kurset, der udgives 1. november, digte videre og lave dine egne versioner.
Med Audrie Hepburn og Bjørn Wiinblad får du helt sikkert inspiration og lyst til at skabe dit eget kunstværk.
Tag med i sommerhus fra den 1. november ?
https://sanvigs-kunstskole.dk/
Rigtig god fornøjelse ❤?

